Drik
Afkog af Mælkebøtterod
Roden er en anden plante end bladene, selvom de sidder på samme mælkebøtte. Bladene driver vand. Roden går efter leveren.
Og hvor blade trækkes med kogende vand, skal rødder koges. Det hedder en dekokt, og forskellen er ikke pedanteri: bitterstofferne sidder inde i et hårdt, træet væv, og de kommer først ud efter et kvarters kogning.
Grav den i september eller oktober, når planten har trukket kraften ned i roden efter sommeren. Forårets rødder er tynde og milde, efterårets er tykke og bitre. Du vil have de bitre.
Den smager af jord og brændt kaffe. Nogle kan faktisk lide den.
Ingredienser
- 1 spsk tørret mælkebøtterod, groft hakket
- 3 dl vand
Udstyr
- Lille gryde med låg
- Si
- Kop
- Grabbe eller planteskovl til at grave med
Fremgangsmåde
- 1
Kog 1 spsk tørret mælkebøtterod i 3 dl vand i 15-20 minutter.
Dosering
1 kop dagligt, i 4-6 uger. Hold derefter en måneds pause.
Kog under låg i 15-20 minutter. Låget holder på de flygtige stoffer, og vandet fordamper ikke fra dig.
Drik den før klokken 16, den driver også vand.
Holdbarhed
Tørret rod holder 1-2 år mørkt og lufttæt. Dekokten drikkes frisk, men holder 1 dag på køl.
Sikkerhed
Drik den ikke ved galdesten eller forsnævrede galdegange. Mælkebøtterod øger galdeproduktionen kraftigt, og det kan sætte en sten i bevægelse.
Mælkebøtte er en kurvblomst. Er du allergisk over for bynke, ambrosia, kamille eller okseøje, så prøv en lille kop først.
Den driver vand og kan forstærke vanddrivende medicin, kaliumbesparende medicin og lithium.
Har du mavesår eller for meget mavesyre, kan bitterstofferne forværre det.
Har du nyresygdom, så tal med din læge før du drikker den fast.
Grav ikke i vejkanten, på sprøjtede marker eller hvor der luftes hunde. Roden optager det, jorden indeholder, og du koger den bagefter.
Vær sikker på planten. Mælkebøtte har hule, mælkeførende stilke og en enkelt blomst pr. stilk. Flere planter ligner den ovenfra.
Og det vigtigste: gulfarvning af hud eller øjne, mørk urin, vedvarende smerter under højre ribbensbue eller usædvanlig træthed hører til hos lægen med det samme.
Urternes virkning
Mælkebøtterod indeholder taraxacin og andre bitterstoffer, som gennem smagsreceptorerne på tungen udløser en refleks: kroppen øger produktionen af galde og fordøjelsesenzymer. Det er derfor bitterheden ikke skal maskeres med honning, den er selve mekanismen.
Mere galde betyder hurtigere udskillelse af det, leveren har arbejdet med, og det er grundlaget for at planten traditionelt bruges som leverkur.
Roden indeholder desuden inulin, et fiberstof der fungerer som næring for tarmens gavnlige bakterier. Indholdet er højest om efteråret, hvilket er endnu en grund til at grave den da.
Rødder skal koges, ikke overhældes. Bitterstofferne sidder i træet væv og kræver tid og varme for at komme ud.
Indholdet her er almen viden og folkloristisk urtelære, ikke lægefaglig behandling. Ved sygdom, graviditet, amning eller samtidig medicinsk behandling: tal altid med din læge først.